Praktikant til byggeledelse for AFRY i Herning [Denmark]


  $ads={1}

Jobbeskrivelse

Tid til noget nyt? Så bliv en del af AFRY. Netop nu er vi på udkig efter en ingeniørpraktikant til byggeledelse for til efteråret 2023, der sammen med os tør, vil og vover at hæve barren inden for industrielt byggeri.

Hvem er AFRY?

AFRY er en international ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed med 19.000 dedikerede eksperter inden for infrastruktur, industri, energi og digitalisering. I Danmark er vi flere end 750 kolleger, der arbejder med byggeri, transport, procesindustri, pharmaindustri, automation, energi, arkitektur, akustik og lysdesign.

Vi har en fælles mission: at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund. Vores vision er Making Future, og det forpligter, så det batter.

Som praktikant i AFRY vil du få mulighed for at stå på egne ben og arbejde selvstændigt. Vi følger din udvikling tæt og sørger for, at opgaverne passer til dit niveau og dine interesser samt udfordrer dig og udvikler dine kompetencer. Du vil få mulighed for at arbejde tæt på fødevareindustrien og du vil blive tilknyttet en mentor, der følger og vejleder dig gennem praktikperioden og sikrer dig et lærerigt forløb. For at blive praktikant skal du være i gang med at læse til bygningsingeniør, gerne med speciale i Byggeproduktion. Praktikken er minimum 20 uger.

Da jeg søgte praktik, var jeg klar på at udfordre mig selv indenfor ledelse af byggeprojekter. AFRY, var derfor et oplagt valg for mig. Under mit praktikforløb har jeg både berørt den rådgivende del, byggeledelse og projektledelse. Jeg har haft en god afveksling af arbejdsopgaver, som har bidraget til at jeg sjældent har haft to dage som var ens. Forløbet har givet mig en bedre forståelse for hvilke arbejdsopgaver der venter mig. – Christina Nielsen, tidligere praktikant i AFRY Industry

Hvem er mine kommende kolleger?

Du slutter dig til vores team i Herning. Her udvikler og rådgiver vi om bygbare, bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Vi har et mangeårigt kendskab til byggebranchen i Danmark, og vores viden spænder bredt over højhuse, bygherrerådgivning, fødevare- og medicinalindustrien og meget mere. På tværs af alle projekter er vores ambition at fremme bæredygtighed og digitalisering. I Industry afdelingen har vi specialiseret os i rådgivning for kunder inden for fødevare- ingrediens- og medicinindustrien. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og yder totalrådgivning på deres projekter.

Kvalifikationer

Hvad er opgaven?

Konkret har vi brug for din hjælp til at assistere med:

  • byggeledelse, herunder tidsplanlægning, kvalitetssikring og eksekvering on-site
  • totalrådgivning/projektledelse, herunder styring af interne projektressourcer
  • arbejdsmiljøledelse, herunder dybdegående indblik i sikkerhedskoordinering i både projektering og byggeledelse
  • at sikre en god og professionel bygherrerådgivning og kundehåndtering
  • vidensdeling af den nyeste forskning og teori fra dit studie.

Hvorfor skal jeg vælge jer?

AFRY er et af Nordens største ingeniørhuse. Vi sætter rammerne for en god arbejdsplads, hvor der er tid til at udvikle din faglighed gennem projekter fra A-Z. Vi samarbejder på tværs af fag og landegrænser, og det giver dig rig mulighed for at accelerere din karriere hos os. Sparring, feedback og teamwork er nøgleord i vores daglige arbejde, hvor digitalisering og bæredygtighed er strategiske pejlemærker.

Vi arbejder bevidst med inklusion og diversitet – hos os kan du være dig selv. Og så er vi vilde med fleksibilitet, for der skal være tid til alt det, der giver værdi. Ikke kun på kontoret, men også derhjemme hos familien og vennerne.

Af andre goder kan vi nævne:

  • en lækker kantineordning
  • fleksible arbejdsforhold
  • stort socialt fællesskab på tværs af afdelinger og kontorer.

Yderligere oplysninger

Hvordan søger jeg jobbet?

Af hensyn til Dataloven kan du ikke sende din ansøgning og dit cv direkte på mail til os. I stedet skal du bruge linket nedenfor, som også sikrer, at din ansøgning havner det rigtige sted og bliver behandlet fortroligt.

Vi vurderer ansøgningerne og ansætter løbende, hvorfor vi anbefaler at du søger hurtigst muligt.

Hilsen fra dine (forhåbentlig) kommende kolleger.

Jeg har et par spørgsmål …

Så ring eller skriv til Gruppeleder Mogens Mortensgaard på telefon +45 24 96 79 06 eller mogens.mortensgaard@afry.com

Hos AFRY går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en global og mangfoldig virksomhed, hvor vores forskelligheder er vores styrke. Bliv en del af AFRY og hjælp os med at sætte skub i den grønne omstilling mod et bæredygtigt samfund.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال